Geologi

thumb|right|300px|På denne berømte geologiske lokalitet, Siccar Point i Skotland, ses hvordan røde sandstenslag fra [[Devon (geologi)|Devon overlejrer en deformeret lodretstillet grå lagserie fra Silur; lagene adskilles af en vinkeldiskordans, som markerer en hiatus, en periode uden aflejringer mellem den kaledoniske bjergkædefoldning, som drejede de grå lag til lodret, og aflejring af den røde sandsten; hele lagserien er siden da vippet en smule, så den røde sandsten nu hælder svagt.]] thumb|300px|Tyndslib af metamorf bjergart fra Finland, med apatit (store runde korn), phlogopit (ovale mellemstore korn), calcit og [[Dolomit (mineral)|dolomit (farverige korn), amfibol (mørke korn).]] thumb|300px|Geologisk kort over Europa fra 1875; forskellige geologiske dannelser er vist med forskellige farver. thumb|right|300px|Vulkanudbrud på øen Matua i Kurilerne fotograferet i sommeren 2009 fra rummet. thumb|300px|Blokdiagram over [[Pladetektonik|pladetektonisk subduktionszone.]] thumb|300px|Fordelingen af [[Jordbundslære|pedologiske jordbundstyper.]] Geologi" i ''Dansk Fremmedordbog'', 2. udg., Gyldendal. Hentet 17. november 2019. (af græsk ''géa'', ''gê'' ['jord']; og ''gnōsis'' ['erkendelse']).}} er en geovidenskab, der som emne har den faste jordklode med dens bjergarter og jordarter og disses sammensætning, dannelse og omdannelse gennem tiden. Geologi beskæftiger sig med jordklodens ''materialer'' (fx granit, marmor, basalt, sandsten eller moræne), med de ''processer'' som danner materialerne (her tilsvarende: krystallisation ved størkning af magma, metamorfose af kalksten, vulkanudbrud, aflejring i havet, aflejring fra en gletsjer) og med de lange ''tidsrum'', gennem hvilke processerne virker. Indenfor geologien studeres også solsystemets klippeplaneter og måner, fx Mars og Månen. Den geologiske videnskab overlapper de andre geovidenskaber, fx hydrologi, geofysik og meteorologi, samt biologi, gennem underdisciplinen palæontologi, studiet af fortidens dyr og planter.

I deres videnskabelige arbejde benytter geologer sig af en række forskellige metoder og faglige angrebsvinkler, som ofte tager udgangspunkt i underdisciplinerne

* ''petrologi'', dvs. materialernes sammensætning (fx kornstørrelsesfordeling eller kemisk opbygning), * ''strukturgeologi'', dvs. den overordnede opbygning (fx lagdeling, laghældning, foldning eller forkastning, fx som følge af jordskælv) eller * ''geomorfologi'', dvs. den form, som materialerne fremtræder med i landskabet (fx klitter og klinter dannet for nylig, dødislandskaber eller hedesletter dannet under istiderne, og på en større både geografisk og tidsmæssig skala fx dannelse af bjergkæder og pladetektonik).

Almindelige geologiske arbejdsmetoder er fx kortlægning i felten, udførelse af boringer med prøvebeskrivelse samt mekaniske og kemiske analyser, geofysiske målinger (fx seismik eller borehulslogging) og numerisk modellering. Det grundvidenskabelige arbejde har ofte enten til formål at opnå en bedre forståelse af de geologiske processer eller nå frem til en mere detaljeret forståelse af den historiske geologi og Jordens historie, fx aktuelt forståelsen af samspillet mellem atmosfærens indhold af kuldioxid samt Jordens klima, temperatur og havniveau. Til undersøgelse af Jordens historie redegøres for rækkefølgen og alderen af de forskellige geologiske dannelser. Her spiller metoder til datering en vigtig rolle, enten relativt vha. fossiler eller årringe eller absolut vha. radioaktivt henfald eller luminescens.

Langt de fleste landes universiteter har geologiske forskningsinstitutter, og de fleste lande har desuden nationale geologiske undersøgelser, som typisk tager sig af kortlægning af råstoffer, geotermiske reservoirer, grundvand, sårbar natur og følger af klimaforandringer. Fra Wikipedia